Tur til Karoline

Søndag den 30. marts 2014

Dagens første tur gik til Kyllingeklubben i Odense til vores årlige generelforsamling. Den startede kl. 10 og her var frisk morgenbrød, kaffe og en bitter. Halv tolv kørte jeg tilbage til Langeskov for at hente Sebastian og Poul. Anette ville også med og fik et bagsæde hos Poul. Herefter kørte, vi lidt sent på den, tilbage til klubben for at mødes med de andre. Kenneth havde 10 Status Quo billetter til mig som jeg havde bestilt til 150kr. stykket. Det er den 25. april, vi skal til koncert, og glæder mig allerede.

Vi kørte 8 cykler fra klubben. Turen gik ad Rugårdsvejen som så mange gange før. Det er en skøn rute med en masse sving og bakker. Vejret var skønt, omkring de 14 gr. – lige indtil vi kom til vestfyn hvor vi drejede af mod Brenderup. Herefter kørte vi i tæt tåge.  Det kom meget pludseligt og lå lokalt indtil Middelfart. Det var svært at se længere end 50 m. frem. Temperaturaen faldt og det blev noget køligt. Vanddråber på visiret  tog noget af udsynet, så det var bedre at køre med åbnet visir. Men i Middelfart skinnede solen igen. Skønt!
Her var utroligt mange cykler. Fedt at være tilbage igen. Vi fik sparket lidt dæk og drak en øl. Og selvfølgelig skulle vi ha’ en af de store grillpølser samt en kop kaffe. Ren hygge.

20140330-213452.jpg

20140330-213501.jpg

20140330-213509.jpg

20140330-213519.jpg

20140330-213531.jpg

20140330-213539.jpg

20140330-213547.jpg

20140330-213557.jpg

20140330-213605.jpg

20140330-213654.jpg

20140330-213706.jpg

 

Jess foreslog at vi kørte over Båring Vig på vej tilbage til Odense igen. God idé. Bortset lige fra at vi igen kørte i tyk tåge. Virkelig tyk. Men efter 20 min. i tåge valgte vi dog at dreje af imod Odense og via Rugårdsvejen hvor solen straks skinnede igen. Dejligt at mærke solen og varmen som kom tilbage igen.

Da vi kom til Mørkenborg Kro drejede Jess (dagens stifinder) ind på pladsen, og vi indtog kaffen og snakkede inden vore veje skiltes. Poul, Anette, Sebastian og jeg kørte over Tommerup st., Knarreborg, Fangel, Nr. Lyndelse, Årslev, Rolfsted og Kappendrup hvorefter vi landede i Langeskov igen.

20140330-213713.jpg

20140330-213722.jpg

 

Det har været endnu en skøn dag og en dejlig tur. Det var Sebastians første “langtur”, og han syntes helt klart det havde været en fed tur. Håber han tager med en anden dag igen.

Category(s): På tur
Tags: , , , , , , , ,